Præstegårde

 

Præstegårdene i Hundborg og Jannerup

 

Præstegården i Jannerup kendes i historien tilbage til omkr. 1500 og da var den en almindelig bondegård antagelig en udbyggergård fra hovedgården Ulstrup. Dengang var der de to sogne, Jannerup og Hundborg, i pastoratet, som for begge sognes vedkommende gik helt ud til Vesterhavet. Sognepræsten, som blev kaldt Røde hr. Peder, boede på gården i Jannerup, som ligger lige op ad kirkegårdens østlige dige. Han ejede også gården i Hundborg, som dengang hed Nørre Kjærdgaard, i 1556 fik han kongelig tilladelse til at flytte præsteembedet til Hundborg, og dermed var Nørre Kjærdgaard blevet til Hundborg præstegård. I mange byer ser man, at præstegården ligger lige op af kirken, som det var tilfældet i Jannerup og også stadig i Vang, men når præstegården i Hundborg ikke ligger ved siden af kirken, skyldes det altså, at gården ikke fra kirkens start har været præstegård.

 

Præstegårdene og kirkerne var før reformationen i 1536 kirkegods, som ejedes af den katolske kirke, men overgik til kongen ved reformationen. Kongen bortsolgte derefter kirker og præstegårde til sognenes pengemænd, ofte var det herremanden som købte, men også præsterne købte flere steder den præstegård, de boede i. Kirkerne var især eftertragtede, fordi her hørte der kirketiende med som en indtægt.

 

Præstegården i Hundborg har sikkert været i privat eje indtil omkr. 1900, hvor der kom en lov om oprettelse af menighedsråd, og det må formodes, at præstegården dengang blev opkøbt af Stiftet, og derefter forvaltet af menighedsrådet. Tidligere, da præstegården var i privat eje, blev gårdens jord i mange tilfælder drevet af præsten, men efter menighedsrådets overtagelse blev gårdens landbrugsdrift bortforpagtet. Forpagteren, som også havde sin bolig i præstegården, havde forskellige pligter at udføre for præsten, bl. a. skulle han køre med præsten og levere denne forskellige madvarer fra landbruget samt ildebrændsel.

 

Med udstykningsloven blev der åbnet mulighed for, at unge landmænd kunne købe et stykke jord og få bygget en lille ejendom med statstilskud, denne mulighed benyttede menighedsrådet sig af i 1926 og frasolgte jorden vest for præstegården hen til Harkjærvej til to statsejendomme, senere blev der også solgt jord til ejendommen Røde Anesvej 31 syd for byen til den gamle forpagter Lars Peter Salmonsen, tilbage var der nu til præstegården knap17 ha.

 

Præstegården var oprindelig en traditionel firelænget gård tækket med stråtag. I den vestlige længe var der kostald, og i en tilbygning vinkelret på den nordlige ende boede forpagteren. I den sydlige længe var der lade, og den østlige længe rummede hestestalden og vognporte. I den nordlige ende var der konfirmandstue samt et par små værelser, der blev brugt til elevværelser for en missionærskole, som en tidligere præst H. P. Nielsen (1897-?) drev i nogle år.

 

Den nordlige længe var præstens bolig, hvor han i det sydøstlige hjørne havde sit kontor, den vestlige ende var forbeholdt køkkenregionerne og værelser til tjenestepigerne.

 

Den største del af præstens løn indkom i form af naturalier såsom korn, mælk, kød, fjerkræ og fisk, som strømmede til præstegården i store mængder, hvor det blev forarbejdet.

 

Af det malede korn blev der bagt brød i den store murede stenovn. Der blev også brygget øl i det store bryggers, som var beliggende i det nordvestlige hjørne af stuehuset. Kød og fisk blev nedsaltet til senere brug, og af mælken blev der kærnet smør og lavet oste.

En del af de forarbejdede naturalier, f. eks. smør og ost, kunne præsten sælge til købmændene i Thisted, hvor han så kunne købe andre varer.

Gårdens store have forsynede husholdningen med kartofler, bær og frugt, så gården stort set var selvforsynende, ligesom på andre gårde på den tid.

 

1933 blev der bygget et nyt hus til den nye forpagter Niels Kristian Salmonsen, og i 1964 blev der bygget en ny bolig for præsten.

Det nye hus fik en anden placering på grunden end det gamle, derfor kunne det nye hus bygges mens præsten stadig boede i det gamle, som bagefter blev nedbrudt.

Kort efter blev også gårdens vestlige og sydlige længer brudt ned, og forpagteren fik en ny maskinhal, hvor den sydlige længe havde ligget. Tilbage stod så kun den oprindelige længe mod øst, som nu er det eneste, der er tilbage af den oprindelige præstegård.

Den nuværende forpagter, Peter Salmonsen er 4. generation i Hundborg præstegård.

 

Forpagter Salmonsen Dynastiet:

 

Salmon Salmonsen d. 1900

 

Lars Peter Salmonsen d. 1931

 

Niels Kristian Salmonsen d. 1952

 

Kristine Salmonsen d. 1984