Missionshuse

 

Missionshuse i Hundborg.

 

Det første missionshus i Hundborg var beliggende i den østre bydel på Vorupørvej nr. 132, huset blev opført i 1898 (og står der faktisk endnu 2006). Stilen var et almindeligt langhus med en karnap på sydsiden, hvor der var indgang, og huset hed KARMEN.

 

Efterfølgende kan det godt undre lidt, at byens missionshus blev bygget i netop denne bydel, men på dette tidspunkt boede der en stærk flok af byens missionsfolk omkring dette hus. I begyndelsen af 1900-tallet, accelererede imidlertid antallet af grundtvigianere, som også hovedsagelig boede i den østlige ende af byen.

Grundtvigianerne havde lidt samhørighed og fælles tankegang med afholdsforeningen, som også hørte til i den østlige ende af byen. Deres samlingssted var afholdsforeningens hus ”Håbet” (det senere forsamlingshus).

 

Dette nære naboskab med grundtvigianerne og den kendsgerning at missionshuset faktisk ikke længere var stort nok medførte, at missionsfolkene byggede et helt nyt og større hus på hjørnet af Jannerupvej og Vorupørvej

 

Hermed blev byens religiøse liv skarpt adskilt stort set med kirken som skillelinie, i den østlige ende af byen rådede grundtvigianerne og i den vestlige ende missionsfolkene, da grundtvigianerne yderligere begyndte af holde deres egne gudstjenester i kirken med deres egen præst, blev adskillelsen mærkbar mellem grundtvigianerne og missionsfolkene.

 

Det andet missionshus blev bygget på en grund, som tilhørte Wille Harkjær, i Rysgaard, han ejede på dette tidspunkt jorden på nordsiden af Vorupørvej hen til mejeriet. Huset var bygget i mørkerøde mursten og tækket med cementtagsten, senere blev disse skiftet ud med pandeplader, huset blev indviet 16. september 1906.

Der var en ens indgang i begge ender, men det var indgangen ud mod Vorupørvej, der var hovedindgangen.

På en fremhævet gesims rundt om døren stod der – som traditionen bød – et forgyldt jernkors, og lige over døren var der en bue med en forgyldt sol med stråler på blåt bund, og yderst i buen stod der med forgyldt skrift: Søger Herren medens han findes.

 

Fra forgangen og ind i ”salen” var der to døre, det var en tradition fra gamle dage, hvor der var en kvindeside og en mandsside ligesom i kirken. Huset var delt på midten af en skillevæg, som kunne fjernes, når hele huset var i brug. Til søndagsskole og mindre møder brugtes kun den halvdel, hvor talerstol og orgel stod.

 

Hovedindgang mod Vorupørvej. I buen over døren stod:

"Søger Herren medens han findes"

Der var bænkerækker i begge sider af huset vendende op mod talerstolen, og bænkene var af den slags, der bag på ryglænet havde en skråtstillet liste, hvor de der sad bagved kunne stille deres salmebøger. Loftet var hvælvet, pudset og kalket, og i hver halvdel var der i loftet en lem, som kunne åbnes, hvis der blev for varmt. Gulvet var et almindeligt bræddegulv af firetommer brædder, som var ferniserede. Lige indenfor dørene i begge ender stod der en stor kakkelovn. I den nordlige ende var der til venstre for forgangen et lille køkken, hvor der kunne laves kaffe, og til højre var der et depotrum til service og rengøringsmidler.

 

Ved nordenden af missionshuset – men ikke sammenbygget med dette – var der et mindre baghus, hvor der i sydgavlen var to toiletter, endvidere indeholdt baghuset et brændselsrum og en hestestald til brug for dem, som kom kørende til møderne, foran baghuset var det en grusbelagt plads, hvor hestekøretøjerne kunne parkeres.

 

Som det var almindelig rundt i sognene dengang, samlede man penge ind til opførelse af et missionshus, og når så huset var færdigbygget og betalt, blev det skødet og overdraget til Kirkelig Forening for Indremission i Danmark, samtidig blev der tinglyst nogle servitutter på ejendommen om, at der ikke måtte spilles kort, danses eller serveres alkoholiske drikke på matriklen. Hermed havde det lokale Indremissions Samfund så frasagt sig ejendomsretten over huset, men man havde dog brugsretten og kunne frit disponere over husets brug.

 

Lidt anderledes var det med missionshuset i Nr. Vorupør. Da det var færdigt, var havboerne kloge nok til ikke at forære huset til Indre Mission, Vorupør Indre Missionske Samfund beholdt selv huset, og derfor havde de frie hænder til i 1998 at forandre huset til et kirkecenter, som de efterfølgende har haft stor glæde af.

 

Aktiviteter i Missionshuset.

 

Som nævnt tidligere blev der holdt søndagsskole i huset hver søndag.

I vinterhalvåret blev der også holdt søndagsskole søndag eftermiddag.

 

Når der var gudstjeneste i kirken om eftermiddagen, blev der holdt søndagsskole om formiddagen, og når der var gudstjeneste om formiddagen, var der søndagsskole om eftermiddagen, - ikke særlig spændende at sidde der en søndag eftermiddag, når der var godt slæde- og skøjteføre. Alligevel kunne der samles omkring et halvt hundrede børn til disse møder, som blev afviklet ligesom en gudstjeneste i kirk

Først blev der sunget et par salmer ledsaget af det gamle stueorgel, derefter læste læreren en tekst fra biblen, som han så fortalte lidt om på ”børnesprog”, derefter igen et par salmer, og inden man gik hjem skulle der ”ofres” til negerdrengen. Det var en lille model af en negerdreng, som sad bag en lille kasse med en sprække i, når man så puttede en mønt i sprækken, nikkede negeren med hovedet som tak for mønten. Søndagsskolearbejdet blev udført af frivillige mænd og damer, der var altid to, hvoraf den ene kunne håndtere orglet.

 

Der blev også holdt faste møder/bibeltimer i huset, og engang hver vinter var der en Missionsuge, hvor der var møde hver aften med forskellige fremmede talere. I juleugen blev der holdt juletræ flere dage, en dag for børnene og en for de gamle en aften for de unge og en aften for ”de voksne”. I den uge hvor der var juletræ, var skillevæggen taget ned, og hele huset var i brug. KFUM-K havde også til huse her med deres større fællesarrangementer og da FDF blev stiftet, brugte de også huset, der var i det hele taget stor aktivitet i huset gennem de år, hvor det eksisterede.

 

Under anden verdenskrig fik missionshuset en helt anden funktion, idet det kort efter besættelsen blev besat af tyskerne. Der boede tyskere i alle byens hel- og halvoffentlige bygninger, forsamlingshuset, skolens gymnastiksal, KFUM’s Gæstehjem og derfor også i missionshuset. Huset blev kun brugt som belægning, hvor soldaterne havde deres senge. Bespisning, bad og andre personlige fornødenheder blev ordnet i den store lejr, der lå på marken, hvor nu kirkens p-plads er, dog kom der af og til en stor kulfyret feltkøkken, hvor maden blev tilberedt i det fri. I den tid var husets brugere lidt hjemløse og måtte samles i private hjem og i præstegårdens konfirmandstue.

 

Det var jo det menige mandskab, der boede i missionshuset, og de havde såmænd ikke så meget at forlyste sig med, så for at bringe lidt mere liv over hverdagen, havde de malet malerier indvendig på de kalkede vægge. Det var naturligvis lidt svært for samfundets ældre, agtværdige borgere at opleve synet af letpåklædte damer på væggene i missionshuset, hvis de en sommerdag fik et kig ind gennem de åbne døre. Som belægningsområde lå huset strategisk rigtig, idet det var byens vestlige grænse, og da den danske regering blev afsat den 29. august 1943 og der blev indført militær undtagelsestilstand, blev vejen da også spærret med pigtrådsbomme ved missionshuset, og man skulle vise passérseddel ved både ind og udkørsel.

 

Vejen fra Hundborg til Jannerup var førhen en meget snoet og besværlig vej, som fulgte markskellene op over bakken, så sidst i 1950’erne fik Hundborg kommune mulighed for at få et tilskud til beskæftigelse, og dette tilskud blev så brugt til at få Jannerupvejen udrettet og omlagt, i den forbindelse blev missionshuset eksproprieret og det lokale Indre Missions Samfund fik kr. 36.000 som erstatning for huset, der herefter blev nedbrudt i 1957 for at give plads for reguleringen af vejen. Kort for inden nåede man at fejre husets 50 års jubilæum, som skete netop på dagen søndag den 16. september 1956. Der var stor deltagelse til festen, formanden for samfundet, murer Johannes Søndergaard bød velkommen, og festtalen blev holdt af Indre Missions Landssekretær Sørensen fra København, flere af deltagerne holdt tale og lykønskede med jubilæet, sognepræst Theodor Willer sluttede festen med en kort andagt.

 

Det tredje Missionshus.

 

Da der nu var indkommet kr. 36.000 ved ekspropriering af det gamle missionshus, besluttede det lokale Indre Missions Samfunds bestyrelse, at der skulle bygges et nyt missionshus. De havde fået en grund fra Severin Pedersen, Dalgaard, på favorable vilkår ca. 100 m. nord for det gamle hus stillet til rådighed, og der blev nu foretaget en pengeindsamling i samfundet, KFUM & K samt andre interesserede, og da der herved indkom kr. 28.400 gik man i gang med byggeriet.

 

Grundstensnedlæggelsen, som var en stor højtidelighed, fandt sted torsdag den 14. november 1957. Højtideligheden indledtes med en gudstjeneste i kirken, hvor sognepræst Th. Willer talte, umiddelbart derefter gik man til byggepladsen, hvor pastor Willer nedlagde den første mursten i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, han omtalte kort kirkens arbejde i forbindelse med Indre Mission og dermed også missionshuset. Derefter nedlagde formanden for samfundet, murer Johs. Søndergaard den anden mursten ligeledes i den treenige Guds navn og ønskede Guds velsignelse over Indre Missions arbejde i Hundborg.

 

I det sydøstlige hjørne af husets hovedbygning blev der indmuret et grundstensdokument, som var indsvøbt i pergament lagt i en flaske med patentprop og omhyggelig forseglet. Flasken med indhold blev anbragt i et solidt metalhylster og sluttelig indlagt i muren, på dokumentet står der ordret:

 

I året 1957 da Kong Frederik den niende var konge i Danmark. Erik Jensen, biskop over Aalborg Stift, Georg West, provst for Hundborg Herred. Theodor Willer, sognepræst for Hundborg, Vorupør, Jannerup menigheder, og følgende udgjorde Missionshusets bestyrelse: Johannes Søndergaard, formand, Gunnar Vang, Kr. Thomsen, Salmon Fink, Salmon Jespersen, Peder Fink, Herluf Møller, Jens Thomsen, Kr. Nielsen, Adolf Sørensen og Th. Willer, blev grundstenen nedlagt til dette Missionshus.

 

Tidligere på året var det forrige Missionshus, som lå ca. 75 meter syd for dette, blevet nedrevet på grund af ekspropriation i anledning af nyt vejanlæg. I erstatning fik Indremissions Samfund kr. 36.000, og en listeindsamling i 1957 lovede kr. 28.000, og i tillid til Guds velsignelse vovede man at begynde arbejdet med bygning af dette hus, som, når det står færdigt, skal tilskødes Kirkelig Forening for Indremission i Danmark i bøn om, at det må blive ramme for en tjeneste for Guds Ord, til Herrens Ære og til menneskers frelse.

 

Johs. Søndergaard.

 

Den 26. september 1958 blev det nye missionshus indviet i overværelse af godt 250 mennesker. Samfundets formand, Johs. Søndergaard bød den store forsamling velkommen og indledte med en bøn, idet han fastslog takken til Gud som den første handling i det nye missionshus. Pastor Chr. Bartholdy talte ud fra 1. kong. 6-11, og indviede huset i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og overrakte en bibel som gave fra Indre Missions hovedbestyrelse. Johs. Søndergaard oplæste de indkomne telegrammer og gav en redegørelse over økonomien i forbindelse med opførelsen af det nye hus. Efter kaffebordet havde mange ordet og gratulerede med det nye hus, pastor Willer sluttede festaftenen med en omtale af Guds Ords Spejl og Korsets Nåde.