Dybdahlsgave

Dybdahlsgave er en lille plantage i et stærkt kuperet område øst for byen. Plantagen består af blandingsskov med en rig variation af løvfalds- og nåletræer. Plantagen er åben for offentligheden og der er etableret åbne pladser med boldbane, borde og bænke og forskellige legeredskaber.

 

I tidens løb har stedet dannet ramme om forskellige former for arrangementer så som: Grundlovsmøder, ringridning, friluftsteater, gymnastikopvisninger, børnedyrskue og Sct. Hans fester.

 

Historien om Dybdahlsgave.

 

Ofte er det tilfældigheder, der bliver årsag til store beslutninger, som får betydning for eftertiden. Det må også siges at være tilfældet med plantageanlægget DYBDAHLSGAVE beliggende i bakkerne i Hundborgs østlig udkant.

 

Igangsætterne af "opfindelsen" var de to gymnaster og gode venner Alfred Yde og byens apoteker Niels Schjødt. De havde begge været med til at starte gymnastikken i Hundborg og havde været blandt de første brugere af den nye gymnastiksal, som var blevet bygget ved skolen i 1909, indtil da havde man brugt en sal ved den gamle højskole.

 

En søndag formiddag i juni måned 1911 gik de to venner en tur i bakkerne øst. for byen. De to herrer gik og glædede sig over stedet med den skønne udsigt over mosen. Bakkerne tilhørte gårdejer Anders Dybdahl, som havde en gård på nordsiden af Vorupørvejen, og han havde også jord længere ned mod mosen. "Her er vel nok en ideel plads til gymnastikopvisningen" betroede Alfred Yde apotekeren.

 

Samtidig kom Anders Dybdahl til syne på vej fra mosen med sin tøjrkølle over nakken. "Nå her er nok gæster i bakkerne i dag. Det er ellers en sjælden begivenhed". Apotekeren fortalte nu Anders Dybdahl, at de netop havde forestillet sig, at bakkerne ville kunne bruges til et godt samlingssted. "Hvad nu hvis De, Anders Dybdahl, forærer Alfred og mig de 5 tdr. land med højen og dalene på, så starter vi en forening med det formål at få plantet og anlagt en plantage på dette naturskønne sted, og De sætter Dem et varigt minde for kommende slægter, da plantagen selvfølgelig skal bære Deres navn, ”DYBDAHLSGAVE"”.

 

Anders Dybdahl var ikke afvisende overfor ideen, men fandt det dog klogest lige at spørge konen først. "Kom til kaffe i eftermiddag", foreslog han.

 

Da Alfred Yde og Apotekeren samme eftermiddag mødte til kaffebord hos Dybdahls, var sagen afgjort. Anders Dybdahl havde fået sin kones samtykke til at forære et stykke af sin jord bort til en plantage.

 

I løbet af de næste måneder blev der tegnet medlemmer til en plantageforening, som ved den stiftende generalforsamling den 28. september 1911 havde fået 65 medlemmer. I forbindelse med overdragelsen af jordstykket blev der udfærdiget et gavebrev fra Anders Dybdahl, hvori han stillede nogle betingelser, som han og bestyrelsen var blevet enige om. Her nogle af dem:

a. Al udskænkning og salg af spiritus under enhver form er forbudt!

b. Giveren erholder færdselsret over plantagens grund til sine nord- og sydfor denne liggende jordparceller.

c. Plantagen skal stå åben og tilgængelig for alle. Herfra undtages dog de tilfælder, hvor plantagen for en enkelt dag er lejet eller lånt ud til foreninger eller private til afholdelse af møder, opvisninger etc. og hvor arrangørerne begærer det afspærret.

d. I tilfælde af foreningens ophævelse tilfalder plantagen Hundborg-Jannerup Kommune.

 

Efter at aftalen var kommet i stand mellem Dybdahl og apotekeren, blev der dannet et tremandsudvalg, som skulle arbejde videre med sagen. Disse tre var: Apoteker Niels Schjødt, lærer Peter Yde og Gdr. Christian Østergård. Efter den stiftende generalforsamling kom den første bestyrelse til at bestå af de tre nævnte samt proprietær. P. Nørgaard, Råstrup og gdr. Jens Bruun med Schjødt som formand og P. Yde som kasserer. Allerede året efter i 1912 rejste Yde fra Hundborg til en stilling som lærer i Tilsted, og andenlærer Jørgensen overtog kassererposten.

 

Posten som kasserer var sikkert mere eller mindre blevet Jørgensen påtvunget af Schjødt. Han blev i hvert fald træt af jobbet. Schjødt fortæller selv herom: "En dag kom Jørgensen ind til mig med protokollen og erklærede: Jeg vil ikke ture med det her længere! Jeg kendte jo hans urokkelighed, når han havde taget en beslutning, så jeg tog roligt protokollen, men jeg savnede gavebrevet fra Dybdahl. Jeg vidste bestemt, at jeg havde lagt det i protokollen, da Jørgensen overtog den, men han havde intet dokument set. Det kom først til syne, da Jørgensen var død. Det lå under madrassen i hans seng. Ak ja, for ikke at miste det, havde han gemt det så godt, at han ikke selv kunne finde det - af bare omhu".

 

Sådan kan det gå. En lille morsomhed, som den tid bestemt ikke var fattig på, men det seriøse blev der også taget vare på. Der skulle jo plantes på Anders Dybdahls bakker, og det var i første omgang gran og fyr, der blev plantet. En plads omkring en dal i midten af anlægget blev friholdt til aktiviteter som gymnastik, koncert, skuespil etc. Denne plads, - som senere blev kaldt "gryden", - var særdeles velegnet til formålet, idet bakkerne skråner fra alle sider ned mod en platform i bunden, hvilket giver nogle meget gode tilskuerforhold.

 

Foreningen havde allerede oparbejdet en meget lille kapital, men dog så meget, at man kunne komme i gang med plantningen. Der skulle jo bruges penge til både planter og hjælp til plantning. Alene gravning af huller til planterne kostede den formidable sum af syv kroner pr. 1.000 huller, et arbejde der blev lagt i hænderne på Jens Andersen, Hundborg og Chr. Jørgensen, Todbøl.

 

Som bekendt tager det tid for træer at vokse sig store, så de bliver til en rigtig skov. Det har sikker sat tålmodigheden på prøve hos de initiativrige igangsættere, men alene den skønne natur og bakkernes udformning, gjorde jo stedet velegnet til forskellige arrangementer, - med eller uden træer - i Gryden var der næsten altid læ.

 

Det har derfor sikkert været med stor spænding, at man har set hen til den første større fest, som blev holdt i anlægget den sidste søndag inden første verdenskrigs udbrud, nemlig den 27. juli 1914. Med et publikum på ca. 500 må festen have været en stor succes. Alle disse mennesker kunne i dagens løb beundre den gymnastikopvisning, som Hundborgs karle- og pigehold gav, og lytte til det foredrag om "ungdommen og nationen", som den tidligere forstander ved Hundborg højskole, J. C. Christensen, holdt.

 

Ikke mindre end tre lokale aviser gav den nyanlagte plantage rosende ord med på vejen. Thisted Amts Avis skrev: "Hundborg har i plantagen "Dybdahlsgave" fået sig et anlæg, der når plantningerne vokser op, vil blive en ideel festplads, men allerede nu er den fortrinlig. I den dal, hvor man har rejst talerstolen og anlagt et permanent gymnastikgulv, er der en fortrinlig udsigt. Hundborg har fået en ny forening og en ny plantage".

 

Det må have været en glad og tilfreds bestyrelse, der søndag aften har kunnet resumere over en særdeles vellykket start på de - efterhånden utallige - arrangementer, som plantagen skulle blive rammen om flere generationer frem i tiden.

 

Schjødt forlod apoteket i Hundborg og rejste til Hvidbjerg i 1919, men forinden havde han været med til at udvide plantagens areal til det dobbelte, idet foreningen i 1918 tilkøbte den parcel, som lå mellem plantagen og Thadetoftvej. Hermed blev det samlede areal på godt 4 ha. Det nye areal blev tilplantet med gran. Efter apoteker Schj›dt blev gdr. Jens Østergård formand i fire år, hvorefter gdr. Chr. Østergård blev foreningens formand i de næste mange år, han var formand ved foreningens 25-års jubilæum i 1936.

 

Af det nytilkøbte areal blev der i 1923 frasolgt 800 kv. alen til anlæg af det nye Hundborg vandværk for en samlet pris af 275 kr. På det nye areal - lige øst. for vandværket - blev der anlagt en tennisbane.