Oldtidshøjene

I Thy findes omkring 4000 gravhøje.

Størstedelen er dog sløjfede.

 

Gravhøjene er fra en periode, der omfatter yngre stenalder og bronzealderen. Hovedparten blev opført i ældre bronzealder 1400-1000 f.Kr. Deres store antal vidner om, at egnen har været tæt befolket. Thyboerne har været bønder, og undersøgelser viser at Thy lige siden bondestenalderen har været et åbent kulturlandskab præget af græsningsarealer, marker og enge.

 

I Hundborg sogn findes 53 fredede gravhøje, en langhøj og resterne af en langdysse. 110 gravhøje samt en jættestue ved Råstrup er sløjfede.

 

I Jannerup sogn findes 2 fredede gravhøje. En langdysse og 15 høje er sløjfede.

 

Højene er i mange tilfælde blevet genbrugt.

Først byggedes en høj til en begravelse. Det kunne være i yngre stenalder.

Nogle århundreder senere har man lagt en ny grav i kanten af højen og bygget højen større. Og det har kunnet gentage sig. På den måde kan det lade sig gøre, at arkæologerne i den samme høj kan finde ting fra forskellige perioder. De ældste fund er inderst.

 

 

Området omkring Dybdahlsgave

Indenfor et begrænset område på mindre end en kvart km2 har der ligget over 20 gravhøje. Over halvdelen er i dag helt eller delvist sløjfede.

Flere af de fredede høje bærer navne fra den nordiske mytologi.

Formentlig er navnene blot nogle hundrede år gamle og går ikke helt tilbage til hedensk tid.

1. Odinshøj.

Højen er med sine 30 m i diameter og 6,5 m i højden den største i området. Herfra har man en pragtfuld udsigt over Hundborg og Gjersbøl moser samt udsyn til flere af de andre høje i området.

 

2. Thorshøj.

Nord for Odinshøj ligger den stærkt forgravede Thorshøj i en privat have. I højen er der fundet et lerkar fra bondestenalderen samt et yngre fund, en bronzedolk.

 

3. Freys høj.

Umiddelbart vest for Odinshøj ligger to høje i udkanten af en lille lund. De kaldes under ét Freys høj.

 

4. Thorsbakke.

Her lå indtil ødelæggelsen i 1800-tallet en langdysse. I dag er et par sten de sørgelige rester. Før ødelæggelsen skulle der have været en vældig overligger på dyssekammeret. Det vides ikke om der er gjort fund i forbindelse med langdyssen.

 

5. Hundborg Vandværk.

I 1923 anlagdes her et vandværk. Under udgravningsarbejdet stødte man på to bronzealdergrave.

I den ene grav fandt man bl.a. en ragekniv og en pincet. Fundene var meget almindelige som gravudstyr i den tids begravelser.

I den anden grav fandtes, ifølge det oplyste, et bronzesværd og en lerkop. Fundet blev anmeldt til museet i Thisted af formanden for vandværkets bestyrelse. Viceskoleinspektør P. L. Hald tog til Hundborg, men inden han nåede frem, var fundene solgt! Det var arbejderne, der uden vandværksbestyrelsens viden havde solgt tingene til saddelmageren i Hundborg. Han opkøbte oldsager delvis med videresalg for øje.

Hald tilbød arbejderne 60 kr. for hele fundet, og selvom saddelmageren kun havde givet 35 kr., kunne arbejderne til deres store utilfredshed ikke formå ham til at lade handlen gå tilbage.

Langt senere, i 1940, købte Nationalmuseet et bronzesværd, som skulle være fundet under anlæggelse af et vandværk i den vestlige del af Hundborg. Der er formentlig tale om det sværd, som saddelmageren købte i 1923 for næsen af museet.

 

6.

Denne smukke høj, der ligger midt i Dybdahlsgave er 4 m høj og 24 m i diameter. Den blev fredlyst af Gaardejer Anders Dybdahl i 1914.

Baunehøj

Den fredede høj Baunehøj er med sine 16 m i diameter og højde på 2 m en ganske beskeden høj, men placeringen på toppen af bakkedraget med den vide udsigt gør dog, at den synes en del større. Den blev fredet allerede i 1872 i forbindelse med Generalstabens opstilling af et trigonometrisk målepunkt. Højen er ikke udgravet.

 

På området omkring Baunehøj har der tidligere ligget to andre høje, som nu er helt væk. I begge højene var der blevet fundet urner.

 

På marken ca. 10 m nord for Baunehøj blev der i 1974 gjort fund af lerkarskår i et op til 40 cm tykt muldlag under det moderne pløjelag. Fundet viste, at der på stedet fandtes rester af bebyggelse fra århundrederne omkring Kristi fødsel.

 

I 1980 blev der kun ca. 6 m nord for Baunehøj fundet en større sten, der på den lange led målte 1,8 m og var 0,9 m bred.

På siden af stenen er indhugget en række små cirkulære, skålformede fordybninger. De kaldes skåltegn og dateres til bronzealderen. Man tillægger skåltegnene kultisk betydning.

Ved en mindre udgravning ved stenen blev der fundet lerkarskår fra førromersk jernalder, århundrederne lige før Kristi fødsel.

Skårenes placering tyder på, at man på et tidspunkt med fuld overlæg har knust lerkar på stenen. Det er formentlig sket som offer til højere magter.

Hvad de knuste lerkar så har indeholdt kan vi kun gætte om. Grød - eller måske øl?

Højene ved Lars Kjærs Vej

1. Går man fra Brugsens parkeringsplads et par hundrede meter mod nord ad Jægerhøjen kommer en sti til venstre.

 

Det er en gammel kirkesti som passerer tæt forbi to ret ødelagte gravhøje. Ødelæggelserne skyldes grusgravning, men højene er i dag fredede.

Tidligere har der været en tredje høj nord for de to andre.

 

2 - 3. Bøgehøje.

På bakketoppen bag husene på nordsiden af Lars Kjærs Vej ligger der en gruppe gravhøje, ”Bøgehøje”.

Af gruppen er der to stærkt forgravede rester af høje tilbage. Imellem disse er der ved sandgravning endvidere sløjfet et par høje.

 

I en af de sløjfede høje blev der i februar måned 1937 fundet en stenkiste.

Det var en velbevaret øst-vest orienteret grav der som låg havde tre dæksten. I mellemrummene mellem dækstenene var der tætnet med mindre sten og klinet med gult ler for at gøre kisten så tæt som muligt. På gravbunden, som målte 1,10 x 0,5 m, lå brændte menneskeknogler. I det sydøstlige hjørne af graven stod et lille lerkar, og i vestenden lå en strimmel bark eller træspån, der formentlig stammede fra en lille æske eller lignende. Langs med kanten af de brændte ben og enkelte steder henover lå rester af tøj.

 

I udgravningsberetningen anfører viceskoleinspektør P.L. Hald fra Thisted Museum at tøjet var så medtaget ”at det ved berøring smuldrede væk til støv”. Der er ingen tvivl om at de brændte menneskeknogler ved gravlæggelsen har været indesluttet i en tøjbylt, som man også kender det fra andre fund. Blandt knoglerne lå bl.a. en tynd bennål, 2 armringe, 2 fingerringe af tynd bronzetråd samt en bronzeknap.

Fundet, der er udstillet på Thisted Museum, dateres til slutningen af ældre bronzealder ca. 1200 – 1100 f.Kr.

 

2. I den østligste af de to høje, der stadig ligger der, blev der i 1943 iagttaget endesten, sidesten samt dæksten til en stenkiste som dog ikke blev udgravet. Måske ligger kisten der endnu.

 

3. I den vestligste høj er der tidligere var fundet 2 små stenkister med dæksten. I den ene lå foruden brændte ben også en fingerring af bronze.

 

På vej mod Jannerup

På vej mod Jannerup passerer man det højt beliggende område, Hundborg-buen.

Herfra og mod nordvest ligger i dag 9 fredede gravhøje og 12 sløjfede.

 

1. En velbevaret høj. Her er en bænk, så man kan nyde udsigten mod syd og sydvest.

 

2. Drejer man til venstre ad grusvejen passerer man til højre to høje.

Under en militærøvelse i 1978 blev der gravet en smule ind i vestsiden af højen nærmest Jannerupvej. Året efter var der ved kreaturers færden på marken blotlagt to grave, der blev udgravet samme år. Fundene er nu på Thisted Museum.

 

Længere henne ad grusvejen har man efter ca. 400 meter passeret det sidste hus.

 

3. På højre hånd ligger en stor ret velbevaret høj.

 

4. Til venstre ligger en enkelt høj ud af en oprindelig gruppe på tre. I en af disse blev der i en stenkiste fra ældre bronzealder fundet et bronzesværd og et lerkar.

 

5-7. Højene er velbevarede, og fra alle er der en fantastisk udsigt.