Vorupørvej 185

 

Vorupørvej 185. Matr. nr. 25-di.

 

På hjørnet af Røde Anesvej lå i sidste halvdel af 18oo-tallet et gammelt hus, hvor bagermester Jens Chr. Philipsen havde byens første bageri. Det blev overtaget af bagermester J. P. Jensen og nedlagt ca. 1898, hvor bageriet blev flyttet over på hjørnet af Jægerhøjen.

 

 

Det gamle bageri blev købt af Købmand Funder, som nedrev det og opførte en helt ny bygning med købmandsbutik. Den nye bygning kom til at ligge helt ude på hjørnet og med indgang på hjørnet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Købmand Funder solgte i 1917 til N. C. Pedersen, der drev forretningen til 1920.

 

På billedet ses til højre købmandsparret Marie og N.C. Pedersen og deres søn Verner Petersen (se telefoncentralen, Vorupørvej 173). Manden til venstre i billedet er ukendt.

Den næste købmand blev Søren Rahbek Svendsen.

S. R. Svendsen solgte forretningen i 1930 til Anders Nielsen, der opførte en helt ny bygning i 1936 og trak den noget tilbage både fra Vorupørvej og fra Røde Anesvej, så der blev plads til parkering foran forretningen. Her blev også plads til forretningens benzinstander, som tidligere havde stået omme i gården.

 

Købmand Nielsens ejendom på hjørnet af Røde Anes Vej og Vorupørvej

Købmand Nielsens datter Gudrun i

butikken:

 

Nielsen solgte i 1960 forretningen til købmand Chr. Lemvigh Petersen, som havde haft forretning i Søndbjerg.

 

Han blev den sidste købmand på hjørnet og forretningen lukkede i november 1969.

 

i flere år efter butikkens lukning, havde Stinne Lemvigh postkontor her, og købmand Lemvigh var ansat i den lokale sparekasse indtil sin død.

I dag (2012) er ejendommen udelukkende privatbolig,