Vorupørvej 167

 

Vorupørvej 167. Matr. nr. 26-bI.

 

Huset blev bygget af sadelmager H. C. Hansen (en søn af sadelmager A. Hansen, se Vorupørvej 177).

H. C. Hansen indrettede værksted i en sidebygning. Hans kone Alma drev en lille trikotagebutik i huset, som dengang havde en lille forstue ud mod gaden.

En senere ejer, Erik Jørgensen brød forstuen ned engang i 1950’erne og indrettede butikken til mælkeudsalg, som hans kone passede, mens han drev taxaforretning.

Ejendommen ejes nu af Ulla Larsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses indgangen til sadelmagerværkstedet.

Vejen på billedet er Møllestien, som fører op til møllen.