Tysk luftforsvar

 

Allerede fra april 1940 - og gennem hele krigen fløj englænderne ind over Vestkysten. Der var flere grunde, bl.a.:

• Angreb på lufthavnen i Ålborg

• Mineudlægning i danske farvande.

• Kurerflyvninger til Sverige

• Våbennedkastninger

• Bombeflyvninger til angreb i Tyskland og Polen.

 

Antiluftskyts med lyskastere

Straks efter besættelsens begyndte engelske fly at angribe de tyske stillinger, især lufthavnene. Tyskerne etablerede fra starten antiluftskyts-stillinger med lyskastere, så man kunne forsvare sig mod overflyvende angribere.

Men det var ikke effektivt forsvar blot at kunne skyde på de engelske fly, når de smed deres bomber. Det var naturligvis vigtigt i god tid at være kunne forberede sig på angreb, så man kunne møde de angribende engelske bombefly med tyske jagere i luften.

Og for civilbefolkningen var det også vigtigt, at der kunne meldes om luftalarm i tide.

 

Luftmeldetjeneste

De første 2 år var luftmeldeposter den vigtigste kilde til information om allierede overflyvninger. Luftmeldeposterne var bemandet døgnet rundt og stod i telefonisk forbindelse med en kommandocentral. Lokalt var der i oktober 1942 luftmeldeposter i Bulbjerg, Vigsø, Østerild, Stenbjerg og Agger.

 

Radar

Radaren udvikledes med stor hast – af begge parter. Forsvarerne havde behov for at kunne se så langt som muligt og så præcist som muligt. Det var bl.a. vigtigt at kunne bestemme indkomne flys højde, og det var en teknologisk udfordring, der konstant blev arbejdet med.

I forsvaret af Ålborg West lufthavn gennemførte man allerede i april 1940 nogle ret avancerede eksperimenter: I Vigsø var der opstillet en radarstation. Ved kommende angreb skulle tyske natjagere kredse i bestemte områder, indtil de fra radaroperatøren i Vigsø blev dirigeret imod de angribende bombefly.

 

I sommeren 1943 kunne hele Vestkysten overvåges af radarstationer.

Operationscentralen i Karup modtog meldinger om indkomne allierede fly fra radaranlæggene samt observationer fra luftværnsobservatører overalt i landet. Jagerfly blev herefter indsat, koordineret og ledet fra centralen.

Der fandtes tilsvarende operationscentraler i Holland og ved Hamburg.

 

At kunne "skjule sig"

Det var vigtigt for indkomne flystyrker at kunne ”camouflere sig”. Det gjorde englænderne bl.a. ved at ”jamme”, dvs. udsende støj på radarens frekvenser og ved at nedkaste store mængder af sølvpapir-strimler, der gav falske signaler på tyskernes radar. Med det resultat, at tyskerne ikke var i stand til udnytte radaren fuldt ud.

 

Lokalt

Her på egnen stod to betydningsfulde anlæg, som var vigtige elementer af tyskerne luftforsvar.

Ved Vorupør opførtes en 60 m. høj radar, som skulle kunne se angribende fly omkring 200 km før de fløj over kysten

På Gåsbjerg ved Hundborg byggedes en avanceret sender, der skulle sende oplysninger til tyske jagere i luften om angribende fly.