Krigens udvikling

 

Egentlig havde tyskerne ikke brug for at besætte Danmark. Vi blev betragtet som et venligsindet folk.

 

Men tyskerne havde brug for Jylland for at sikre den uhindrede adgang til Norge. Norge var vigtig for tyskerne af to grunde:

  • Tyskerne skulle bruge jern til produktion af våben. I Nordsverige var der store mængder af jern, som tyskerne aftog. Imidlertid var den almindelige fragtrute – med skib gennem den Botniske bugt – frosset om vinteren. Derfor var det nødvendigt at fragte jernmalmen til Norges vestkyst – og så med skib ned langs Norges kyst.
  • Tyskerne havde også brug for at kunne anlægge ubådshavne på Norges vestkyst.

For at få adgang fra Tyskland til at besætte Norge, valgte tyskerne altså at besætte Danmark.

 

Desuden passede det godt sammen, at tyskerne havde brug for vores fødevarer – og vi havde brug for at finde nye markeder for vor landbrugseksport nu, hvor vi ikke kunne handle med englænderne.

 

Vigtige punkter i Nordjylland.

 

  • Kort tid efter besættelsen begyndte tyskerne at opføre Hanstholm-fæstningen som et led i at sikre egen skibstrafik og samtidig hindre fjendtlig skibstrafik gennem Skagerrak.
  • Den nybyggede lufthavn ved Ålborg blev fra starten vigtig for tyskerne for at sikre lufttransporten til Norge. Den blev besat fra luften den 9. april - og allerede dagen efter havde et halvt hundrede tyske transportfly etableret luftbro til Norge.

Udbygningen af lufthavnen blev da også hurtigt sat i gang - og den voksede under krigen til at være en af Nordeuropas største flyvepladser.

  • Samtidig anlagde tyskerne en søflyveplads ved Ålborg. Søflyene skulle bruges til at foretage rekognoscering, overvågning af ubåde og bekæmpelse af fjendtlige søstyrker i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
  • Man havde dog også brug for en hjælpelandingsplads i den vestlige del af Limfjorden. I første omgang besluttede man, at anlægge pladsen ved Lyngs ved Nissum Bredning, men man ændrede mening og anlagde landingspladsen ved Dragsbæk ved Thisted. I løbet af sommeren blev landingspladsen ved Dragsbæk operationsklar.
  • Flyvestation Karup blev anlagt ved besættelsens start og udbygget under hele besættelsesperioden til at blive Nordeuropas største lufthavn. Flyvepladsen blev kaldt Fliegerhorst Grove. I starten var flyvepladsen udgangspunkt for luftangreb mod England – men senere blev flyvepladsen base for luftforsvaret.
  • Lufthavnen i Karup kom fra september 1941 til at huse en stor operationscentral, som skulle koordinere luftforsvaret af det danske område samt tysk område ved Nordsøen.

 

Den tyske hærs opgave.

Fra besættelsens begyndelse besatte tyske hærtropper Danmark. I utallige mindre og større byer blev der placeret tyske soldater. Deres primære opgave var at forhindre en fjendtlig styrke i at bide sig fast på dansk område.

 

Nye fronter etableres.

I løbet af perioden indtil juni 1941 involverede tyskerne sig i nye fronter: i Nordafrika og i Sovjetunionen.

 

Besættelsestropperne ”udtyndes”

Derfor blev tropperne i Danmark ”udtyndede”. Dvs. kamptropper i Danmark blev flyttet til fronterne – og erstattet af soldater, der ikke var så dygtige. Det kunne være folk, der manglede uddannelse eller folk, der var blevet såret på andre fronter – og som havde brug for genoptræning.

Udtyndingen skete i adskillige omgange. Det blev i højere og højere grad helt unge drenge og ældre mænd uden kamperfaring, der fyldte pladserne. De sidste måneder erstattedes tyske soldater i Danmark af østeuropæere. Det kunne være tilfangetagede sovjetborgere, der fik tilbuddet om at blive hjælpetropper for tyskerne. Det kunne også være ungarske rekrutter, der skulle uddannes af tyskerne. Ungarn havde et nazistisk styre – og da den røde hær begyndte at bevæge sig vestpå stod Ungarn og manglede forsvarsstyrker.

Derfor kom der ungarske soldater til Hundborg.

 

Fra fremgang til tilbagegang.

I vinteren 1942-43 vendte krigslykken. Tyskerne løb ind i nederlag i Nordafrika og ved Stalingrad i Sovjetunionen. Og i juni 1944 landsattes allierede styrker i Normandiet. Nu var tyskerne trængte fra øst, syd og vest.

 

Styrkelse af teknologien.

Gennem hele besættelsesperioden udviklede tyskerne de tekniske områder: våbensystemer, lufthavne, mængden af fly, radar- og kommunikationssystemer osv. Man kan måske sige, at tyskerne forsøgte at erstatte soldater med våben og teknik.

Den avancerede radar i Vorupør og senderen på Gåsbjerg skal ses som elementer i den teknologiske oprustning.

Det var nu ikke altid, at de svækkede tyske enheder havde særlig avanceret udstyr. Man manglede f.eks. ofte transportmidler og kommunikationsudstyr.