Antennen på Gåsbjerg

 

Den store antenne på Gåsbjerg ved Hundborg blev opført ca. 1944. Den var ikke – som mange troede – en radarantenne.

 

Derimod var det en sender, som sendte vigtig information til de tyske jagerfly i luften.

 

Det var oplysninger om angribende allierede flystyrker, der var på vej. Meningen var naturligvis, at de tyske jagerfly skulle finde og nedkæmpe de fjendtlige flystyrker.

Baggrunden for det avancerede anlæg var, at englænderne ”jammede” (udsendte støj på) en stor del af de radiofrekvenser, tyskerne brugte til deres kommunikation. Det betød, at Luftwaffe til tider ikke kunne holde kontakt til deres jagere i luften.

 

 

Den kæmpemæssige antenne (27 m. høj og 34 m. bred) kunne udsende en ”smal” og kraftig stråle af radiobølger – som var ret nem at opfange gennem støjen i flyene. Desuden var det fjernskriverimpulser, som anlæggene udsendte – og det var også med til at mindske forstyrrelserne.

 

 

 

 

Bernhard og Bernhardine.

Senderen kaldtes en Bernhard. Der blev bygget op mod 25 af den type over hele Vest- og Nordeuropa. Senderen i Hundborg havde nummer 10: Be10. Bernhard-senderen havde en rækkevidde på ca. 400 km. Den dækkede hermed hele Danmark, dele af Sydnorge og Nordtyskland.

Kortet er lånt fra http://www.gyges.dk/luftwaffe_responses%20part%204.htm

Den tilsvarende modtager blev kaldt en Bernhardine.

I løbet af efteråret 1944 blev Bernhardine-modtagere installeret i de første natjagere i Karup.

 

Systemet fungerede således:

Antennen drejede langsomt rundt, en gang i løbet af 60 sekunder. I flyene var Bernhardine-modtageren forbundet til en fjernskriver. Modtageren kunne modtage et tydeligt signal i ca. 10 sekunder. Derefter var der ca. 50 sekunder indtil næste gang, senderen kunne høres.

Signalet, som kunne modtages i flyene indeholdt to ”sæt” af informationer:

For det første en gradinddeling. Den gjorde flyets radiotelegrafist i stand til at indtegne senderetningen fra senderen på et kort. Han kunne så lytte til en anden Bernhard-sender – og så tegne en anden retning ind på sit kort. I det punkt, hvor de to linier krydser hinanden på kortet befandt flyet sig.

For det andet indeholdt signalet en kodet meddelelse om fjendtlige fly.

F. eks. ”+ 30 OR 1240”

 

+ betyder at teksten begynder.

Derefter kommer højde i antal 100 meter, dvs. 30 betyder 3000 meter.

OR er koordinaten i Luftwaffes system.

De næste to cifre (12) angiver den fjendtlige styrkes retning i 10 grader, dvs. 120 grader.

Og de sidste 2 cifre angiver antal fjendtlige fly, i eksemplet 40 fly.

 

I dag

De barakker, tyskerne lod bygge i forbindelse med Radiostationen indgår i dag i Thylands Ungdomsskoles bygninger.

Det cirkulære fundamentet fra antennen er blevet brugt til cykelskur.

Der er også en mindre bunker, der har indholdt en transformator. Den er idag begravet så man kan kun se taget.

Der var et skydeskår, det var i form af en halvrund tilbygning på siden af en af barakkerne, hvorfra man har kunnet beskyde Hundborg mose.

Det eneste bygningsmæssige der ikke er bevaret idag er løbegravene.

 

Skinanlæg på Bavnehøj

På Bavnehøj ca. 1 km vest for Gaasbjerg byggede tyskerne en snyde-antenne af træ. Her skulle engelske piloter narres til at smide de bomber, der måtte være beregnet på antennen på Gåsbjerg.

Men det kunne være farligt at opholde sig i nærheden, hvis de allierede en dag virkelig bombede Bavnehøj. Familien på gården Nørfeld, 100 m. mod nordøst for højen ville være i farezonen. Tyskerne byggede derfor en bunker til familien i forlængelse af stuehusets kælder.

Englænderne bombede dog ikke hverken Bavnehøj eller Gaasbjerg under besættelsen

 

Monitorstation i Dybdahlsgave.

I dybdahlsgave lod tyskerne opføre et antennetårn, der med kabel var forbundet med anlægget på Gåsbjerg. Antennen var forbundet med en modtager - og systemet skulle sikre, at udsendelsen fra Bernhard-senderen fungerede korrekt.

 

 

Links: http://www.gyges.dk/luftwaffe_responses%20part%204.htm

Artikel: To vigtige punkter på egnen af Morten Binderup, Historisk Årbog for Thy og V. Han Herred, 1992.

 

 

.